Valg af undertag

I det første tilfælde er undertaget strengt nødvendigt da der vil trænge en smule nedbør ind udefra gennem tagbelægningen.
Ved en ”tæt” tagbelægning giver undertaget en ekstra sikring, der forhindrer indtrængning af vand, det kan være regn, slagregn eller fygesne, der kan komme ind under tagbelægningen ved eksempelvis rygninger og skotrender.

På nogle typer tagbelægning dannes der kondens på undersiden. Undertaget forhindrer at kondensen kan trænge ind i tagkonstruktionen og i stedet ledes ud i tagrenden.

Undertaget placeres ofte på oversiden af spærene og fastgøres med afstandslister som samtidig sikre den nødvendig ventilation mellem undertaget og taglægterne.

Undertag findes i mange forskellige typer og materialer, men de kan opdeles i tre hovedtyper: Fast, middelfast og let.

Nogle typer af undertage er diffusionsåbne og andre er diffusionstætte.

Et diffusionsåbent tag behøver ikke yderligere ventilation, mens et diffusionstæt undertag skal ventileres.

• Til et fast undertag anvendes ofte tagbrædder eller krydsfinersplader som underlag. Afslutningsvis udlægges tagpap eller en bitumenholdig membran som sømmes på.
• Til et middelfast/hårdt undertag anvendes tynde træplader f.eks. masonit eller huntonit og i sjældnere tilfælde gipsplader.
• Et let undertag kaldes også banevare undertag. Det er en løs tagdug af plast eller fiberdug. Banevare undertag fås i ruller i forskellig bredder.

Et diffusionsåbent undertag er åndbart men vind og vandtæt. Det tillader damp at trænge igennem men ikke væske. Derved kan fugt, der kommer indefra trænge ud gennem tagkonstruktionen. Et diffusionsåbent undertag bruges sammen med en uventileret tagkonstruktion.

Et diffusionstæt undertag anvendes til ventilerede tagkonstruktioner. Det vil sige, at undertaget ventileres på undersiden gennem en ventilationsspalte på minimum 50 mm. Undertage af banevare eller bløde plader kræver en ventilationsspalte på mindst 70 mm idet disse materialer har tendens til at hænge lidt mellem spærene.

Hvis du ønsker eller allerede anvender husets tagetage, så har det lette diffusionsåbne undertag den fordel, at det giver mere plads indvendigt idet isoleringen placeres helt ude mod undertaget(uventileret).

Det faste undertag har normalt en større samlet tykkelse (indbygningshøjden) og kræver derfor en del plads. Afstanden mellem det faste undertag og isoleringen skal være minimum 50 mm. For at sikre at konstruktionen bliver tilstrækkeligt ventileret.

Tagets hældning har betydning for valg af undertag. Et tag med lav hældning har større risiko for at nedbør og kondens ikke ledes væk fra taget, men i stedet trænger ind. Derved stiller det større krav til undertaget.

Der skelnes mellem en hældning på under 25 grader – en hældning mellem 25 og 35 grader og en hældning på 35 grader og derover.

Taget eller tagfladens kompleksitet vurderes ud fra antal af gennemføringer og detaljer. Mange og store gennemføringer eller svære detaljer forøger kompleksiteten og dermed kravene til hvordan undertaget kan udformes. (Bygbarhed)

Vurderingen af om en tagkonstruktion har høj eller lav kompleksitet bygger på en samlet vurdering. Det er i nogle tilfælde muligt at opdele tagkonstruktionen i tagflader med henholdsvis høj og lav kompleksitet.

Det betyder at man vælger undertagsmateriale særskilt for de spærfag med høj kompleksitet og for de spærfag med lav kompleksitet. DUKO anbefaler at der vælges samme undertag til hele taget.

Se DUKOs bestemmelse af anvendelses klasser.

Tilgængelighed er også en faktor i valg af undertag. Hvordan er adgangen til at efterse taget indefra?

Et svært tilgængeligt undertag
Adgangen til at efterse taget indefra har betydning for risiko og omfang af eventuelle svigt i undertaget. Derfor skelnes der mellem tilgængelige og svært tilgængelige undertage.

Et undertag kan være svært tilgængeligt hvis et eller flere følgende forhold gør sig gældende:

• Paralleltag dvs. at isoleringen ligger helt eller delvist parallelt med undertaget.
• Der er små skunkrum
• Bygningen har en lav taghældning på under 25 grader.
• Der er kviste, spir og tårne
• Andet, der gør det svært at undersøge taget indefra.

Etagehøjde og klimapåvirkning skal også tages i betragtning. Vindpåvirkningen afhænger af bygningens højde og placering. På en bygning på tre etager eller mere eller en bygning der ligger højt og frit, har vinden en kraftig direkte påvirkning på undertaget og bygningen udsættes i høj grad for slagregn og fygesne. En bygning placeret et sted med tunneleffekt er ligeledes meget udsat.

Er bygningen derimod placeret et sted med lav vindpåvirkning, så skal man have en øget opmærksomhed på ventilation.