Træfacader

Træfacader har mange år traditionelt været anvendt til sommerhuse og kolonihaver. Men i de senere år er helårsbeboelse og erhvervsbyggerier med træfacader blevet mere almindelige.

Træfacader kan konstrueres med vandrette eller lodrette planker/brædder eller med plader.

Blandt de traditionelle typer af beklædning kan nævnes ”en på to”, vandret klink beklædning, brædder med fer og not monteret enten vandret eller lodret. Beklædninger hvor man kombinere bræddernes bredde ses også som træfacader.

Det er også muligt at kombinere træbeklædninger med andre materialer som f.eks. zink, cementbaseret plader eller murværk. Opbygningen og valg af materialer kan give bygningen et meget unikt og spændende udseende.

Træsorter og facadens levetid

Danmarks klima er fugtigt men ved brug af konstruktiv træbeskyttelse sammen med overfladebehandling kan en træfacade holde sig i mange år. Hvis facaden ikke er malet, kan de gradvise forandringer i træet også være med til at give en unik og smuk facade.

Valget af træsort har også stor betydning for levetiden. Træsorternes behov for behandling, deres levetid og pris varierer.

Cedertræ og Teak træ er f.eks. blandt de træsorter som har en meget lang levetid hvis de monteres og vedligeholdes korrekt. Begge træsorter har et højt olieindhold som beskytter dem mod optagelse af fugt og deraf afledte svampesygdomme.

Egetræ har en særlig cellestruktur og indeholder garvestoffer som også gør det anvendeligt til udendørs beklædning. Dog vil det vride sig mere end ovenstående hvis ikke det olieres jævnligt.

Lærk, gran og skovfyr er træsorter som vi i Danmark har brugt i rigtig mange år til træfacader.  Beskyttet mod regn og behandlet kan de holde i mange år.

Generelt gælder det at facader mod syd og vest er særligt udsatte for vejrliget og skal derfor oftere vedligeholdes.

Der findes adskillige andre træsorter.

Du er velkommen til at kontakte os for råd og vejledning. Du kan ringe til os på nummeret 75 83 33 55, hvis du gerne vil have et uforpligtende tilbud på efterisolering eller høre mere om vores procedure eller praksis. Vi holder til i Vejle, men vi er selvfølgelig villige til at køre ud.

Overfladebehandling, varmebehandling og imprægnering.

Tidligere kunne behandling af træ være en giftig affære. I dag er midler til overfladebehandling mindre miljøbelastende og varmebehandling og superkritisk trykimprægnering har delvist afløst trykimprægnering. 

Superwood er betegnelsen for gran, der har gennemgået en særlig form for imprægnering. Metoden anvender genbrugt kuldioxid, til at opløse og transportere træbeskyttelse ind i brædderne i en patenteret højtryksproces. Metoden gør, at der anvendes langt mindre træbeskyttelsesmiddel, end i den almindelige imprægnering. Midlet bliver opløst i mikroskopiske partikler og sætter sig fast i træcellerne hele vejen igennem brættet. Derved mangedobles træets levetid. Træet bevare de samme egenskaber og udseende.

Grundbeskyttelse af træ mod biologisk nedbrydning har lidt groft sagt to formål:

1. at gøre træet vandafvisende så det er beskyttet mod indtrængning af fugt.
2. aktivt at forhindre nedbrydning pga. svampevækst. (kemisk træbeskyttelse)

Beskyttelse mod fugt kan opnås gennem varmebehandling, der nedbringer træets naturlige fugt indhold kombineret med overfladebehandling med et træbeskyttelsesmiddel.

Kemisk træbeskyttelse er med fungicider der bekæmper svampe. Træet imprægneres med fungicider og overfladebehandles.

Hvordan og hvor hyppigt en træfacade skal vedligeholdelse afhænger af træsort, overfladebehandling ved opsætning og belastningsklasse.

Belastningsklasse beskriver i hvor høj grad træet er udsat for vejrlig.

• Udendørs klima: beskyttet konstruktion f.eks. under udhæng. Beskyttet mod vejrlig, men ikke mod fugt.
• Friluftklima 1 er det mest almindelige, hvor facaden er moderat udsat for vejrlig og fugt. Bygninger under 3 etager, med moderate udhæng.
• Friluftklima 2 Bygninger over tre etager eller bygninger ubeskyttet overfor vind, vejr og sandfygning f.eks. ved vestkysten.

Konstruktionen bag facadebeklædningen 

En ydervæg af træ opbygges typisk med en træbeklædning, en vindspærre påført et skelet med isolering. På indvendig side monteres dampspærre og en indervæg der kan være af gips, eventuelt fibergips, træ eller gasbeton.

Facadebeklædningen kan også sættes på en tung bærende isoleret ydervæg af beton, letbeton, CLT eller murværk eller den kan opsættes på et træskeletvæg som en højisoleret formur.

Bag facadebeklædningen skal der være en vindspærre, isolering og dampspærre. Beklædningen skal monteres på afstandslister så du får et par centimeter mellem beklædning og vindpap for at sikre at evt. fugt ventileres bort.

Sikring mod gnavere:

I bunden af beklædningen bør man sikre at skadedyr ikke kan komme ind og gnave sig gennem konstruktionen. Dette gøres bedst ved at placere et ventileret gitter af metal ned mod soklen. 

Brandsikring af ydervægge med træfacader og trækonstruktion

I Danmark har der igennem mange år ikke været anvendt træ i de bærende konstruktioner i etagebyggeri. Frygten for brand har gjort, at man fandt andre løsninger. Men med de præaccepterede løsninger er det muligt at bygge etagebyggeri med træfacader og trækonstruktion.

”De præ-accepterede løsninger præciserer de generelle regler i bygningsreglementet BR 18. De angiver retningslinjer for byggeriets brandmæssige sikkerhedsniveau, herunder lempelser og skærpelser i forhold til hovedkapitlerne i vejledningen.”

Inddeling i brandklasser handler bl.a. om følgende:

• Har personer mulighed for ved egen hjælp at forlade bygningen?
• Har personerne i bygningsafsnittet kendskab til flugtvejene fra bygningsafsnittet?
• Er bygningsafsnittet indrettet med sovepladser?
• Højde over eller dybde under terræn
• Afstand til omkringliggende bygninger

Træ er klasse B bygnings materiale:

Klasse B materialer består af ”ikke let antændelige materialer”. Både klasse 1- og klasse 2 beklædninger skal i et vist tidsrum, fastsat til 10 minutter, kunne beskytte brændbart materiale bag beklædningerne og hindre, at der opstår brand i de hulrum, der også kan forekomme bagved.  Ved et klasse B materiale forstås, et materiale som er: – Normalt antændeligt – Normalt varmeafgivende – Normalt røgudviklende.

Byggematerialer er ligeledes opdelt i forskellige underkategorier:

Træfacade hører til under beklædningsklassifikation.

Beklædningsklassifikation angiver. hvor lang tid den yderste del af en lodret bygningsdel eller den underste i en vandret kan beskytte de bagvedliggende materialer og hulrum mod brand.

Afhængig af materialets klassifikation kan der være krav ved afstand til skel, vej og sti-midte, samt andre bygninger på samme grund.

Derfor er det relevant at undersøge lokalplanen og Bygningsreglementet for at se hvilke krav der er gældende.

Selvom træ er brandbart, så er det et godt og bæredygtigt byggemateriale:

Fordelen ved træ i de bærende konstruktioner er, at det er et forudsigeligt materiale, når det brænder. Indbrændingshastigheden i konstruktionstræ er 0,65-0,80 mm/min.

Så ved brand kan bjælkerne bibeholde en stor del af styrken i længere tid, da det indre i trækonstruktionen kun opvarmes langsomt. Der sker også en forkulning på træets overflade som virker isolerende og bremser varmepåvirkningen.

Træets opførsel under brand er derfor ofte gunstigere end fx stål og beton, der opvarmes hurtigere og pludselig mister bæreevnen.

Det er muligt at forøge brandsikkerheden på konstruktioner hvori der indgår træ:

• Træ kan behandles med brandbeskyttende maling, brandimprægnering.
• Anvendelse af gips og fibergips til beklædning af træ
• Bærende konstruktioner træ pakkes ind i ikke brændbart materiale f.eks. isolering

Reglerne er mange og det kan i nogle byggerier virker uoverskueligt hvordan man skal gå til opgaven med at projektere og bygge.

Hos Ove Jensen a/s står vi gerne til rådighed for en drøftelse af dine ønsker så tøv ikke med at kontakte os.