Udskiftning af yderdøre og terrassedøre
Som ved valg af vinduer er der ting, der er vigtige at overveje, før valget af en ny facadedør. Uanset om det er en hoveddør, en terrassedør eller kælder og bagdør. Flere af dem er allerede beskrevet under afsnittet om facadevinduer. Derfor bliver kun det som er specielt for yderdøre taget med her.
Hoveddøren er stedet, hvor huset præsenterer sig for en besøgende. Derfor skal den også passe til husets stil og omgivelser.
I lokalplanen kan du undersøge om, der er noget, der skal tages hensyn til, inden du skifter yderdør.
Med i dit valg af facadedøre er en vurdering af den nye dørs kvalitet, materialer og forventede levetid. Herunder hvor meget vedligeholdelse døren kræver. En sydvendt dør udsættes for mere sol og udtørring end en nordvendt, og vil derfor kræve hyppigere vedligeholdelse.
Tyverisikring
Tyverisikring af yderdøre gælder alle yderdøre. Vær ekstra opmærksom på døre, der ikke er synlige fra vejen eller for naboerne.
Bolius skriver på deres hjemmeside:
”En sikker yderdør er af god solid kvalitet og slutter tæt til en fast karm. Men først og fremmest er det vigtigt, at du sikrer dine døre med gode låse. En dør bør derfor være forsynet med minimum to låse af god kvalitet.”De tyverisikrede døre og vinduer skal være enkle at låse op og åbne indefra, så de stadig kan fungere som redningsdøre ved brand. En indadgående yderdør er sværere at bryde op end en udadgående. Dels fordi hængslerne på den indadgående dør sidder på indersiden, dels fordi det er vanskeligere at få et koben ind under dørbladet, da dørtrin lukker for mellemrummet mellem dørtrin/karm og dørblad. E døren udadgående kan hængslerne dækkes med nokker, der dækker hængslerne og forhindrer at døren løftes af.
Branddøre og lydisolerede døre
Brand, røg og lyd. BD30 og BD 60 er branddøre. BD står for branddrøjhed og tallet for det antal minutter, døren kan holde ilden tilbage. Denne type branddøre er også lydisolerende og kan mindske lyd med op til 35 dB.
Døre med lyddæmpende ruder kan dæmpe støj md op til ca. 35 dB. I en almindelig termorude er glasset 4 mm tykt. I lyddæmpende ruder er det ene glas lidt tykkere (asymmetrisk glas), og det gør, at rudens lydreduktion er ca. 34-37 dB.
I boliger tæt på støjkilder f.eks. trafik betyder lydisolerede vinduer og døre meget for velvære og sundhed.
Energioptimering
En gammel yderdør, der ikke er isoleret, lader meget varme trænge ud. Derfor kan det være en fordel at udskifte til en nyere og mere energivenlig dør.
I BR Bygnings Reglementet beskrives de energikrav til varmeisolering, som døren skal leve op til.
Det er en god idé at vælge en DVV-mærket dør. DVV-mærket er vinduesindustriens certificering, som giver dig garanti, hvis der er fejl eller mangler på døren.
Terrassedøre – skydedøre – foldedøre
Mulighederne er mange også når det gælder en åben adgang mellem hus og have. Både skydedøre og foldedøre give et godt lysindfald. Energioptimerede ruder og tætningslister gør det til en god løsning året rundt.
Levering af vinduer og arbejdsrum til håndværkere
Før vinduer og døre bliver leveret kan du med fordel have aftalt med håndværkerne, hvor vinduer og døre skal placeres, så det er lettest muligt at komme til dem.
Vinduer og døre kræver plads, når de skal skiftes, så det er nødvendigt at skabe arbejdsrum både indenfor og udenfor.
Bestil et tilbud på yderdøre og terrassedøre
Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, når det kommer til yderdøre og terrassedøre, så kontakt os på telefon 75 83 33 55. Vi står klar til at hjælpe og guide dig og kommer gerne med et uforpligtende tilbud. Vi holder til i Vejle, hvor vi hjælper kunder i det omkringliggende område herunder især Vejle, Fredericia og Kolding.