Facadevinduer

Hvornår skal vinduet skiftes? Hvornår kan det repareres? Eller kan det klares med at skifte ruden?

Vinduer fra før 1960 er typisk lavet af kernetræ. Selv med en slidt og afskallet overflade, kan træet længere inde være intakt og i en tilstand, hvor reparation og isætning af nye ruder er en god løsning.

Vinduer lavet i årene 1960-1990 er derimod ofte lavet af standardtræ, der sjældent holder mere end 30 år.

I forhold til varmeregningen kan udskiftning af g termoruder, der er mere end 15 år gamle eller enkeltglas ruder til 3lags energiruder gøre en stor forskel.

Ved ruder med enkeltglas og forsatsvinduer er det værd at undersøge om, det kan svare sig at montere nye forsatsvinduer med energiglas på de gamle vinduer.

Hvad de koblede vinduer angår, så er det muligt at købe nye koblede vinduer med energiglas. Eller skifte inderglasset i de eksisterende koblede vinduer.

I nogle tilfælde kan der søges tilskud til udskiftning af eksisterende facadevinduer.

Udefra
Hvis vinduerne skal udskiftes, er det godt at begynde med at se i lokalplanen. Er der nogle krav til typer af vinduer, materialer og bygningens udseende?
Husets oprindelige arkitektur og udseende spiller en vigtig rolle i valget. Mange ældre huse er bygget på en tid, med stor opmærksomhed på bygningens helhed og bygningens sammenhæng med omgivelserne. Det har betydning for dit valg af vindue, materiale og farve. Er dit hus fredet, stiller det krav til at udseende bevares.

Indefra
For dig, der bor i huset, har lysindfald, energibalance og eventuelt lydisolering betydning for dagligt velvære og for varmeregningen.
Endelig er der sikkerhedshensyn i forhold til fald- og skæreulykker, brand og tyveri.

Energibalance
Det er væsentligt for din varmeregning at være opmærksom på om den varme, der trænger ind gennem vinduet, er større end det tab af varme, der sker ud gennem vinduet. Varmen fra solen kan være et stort plus for varmeregningen, men det kan også gøre rummet til en sauna. Valg af rude har derfor også stor betydning. Se afsnit om glas længere nede. Kravene til den nye bygningsdels evne til varmeisolering og energitilskud står beskrevet i BR18 til varmeisolering.

Ved udskiftning af de gamle vinduer vil du ofte opleve at din bolig bliver mere tæt og indeklimaet derfor kan blive dårligere. Derfor er det en god ide at tænke over at etablere enten naturlig ventilation i form af riste eller endnu bedre mekanisk ventilation. Derved undgår du kondens dannelse i ruderne og forbedre indeklimaet.

Blandt de ældre traditionelle typer af vinduer finder man de sidehængte vinduer. Ofte to eller trefløjede dannebrogsvinduer og eller vinduer med sprosser.

Blandt de nyere klassiske vinduer er det tophængte, der kan fås i forskellige bredder.

Topstyrede vinduer åbner udad for neden og indad foroven. De har trinløs åbning. der kan sættes i alle positioner, og de giver en god ventilation.

Dreje/kip vinduerne gør det let at lufte ud, og de vendbare vinduer er en stor fordel, der hvor vinduesvask udefra er svært.

Endelig er der fastkarmvinduer, der også bidrager til lysindfald.

Ældre vinduer kan være enkelt glas vinduer med forsatsruder, eller koblede vinduer. Ved koblede vinduer sidder hvert glas i sin egen ramme. Rammerne er koblede sammen, men de kan åbnes hver for sig.

Uanset hvad du vælger, skal du være opmærksom på ventilation, og hvilken fuge, der lægges omkring vinduerne.

Redningsåbning:
Mindst et vindue i hvert rum skal kunne fungere som en redningsåbning. Redningsåbningens højde plus bredde skal være mindst 1,5 meter. Højden skal være min. 60 cm og bredden min. 50 cm

Materialer: træ, træ/alu eller plast.
Ved valg af materiale spiller tiden til vedligeholdelse, økonomi og vinduets levetid en rolle.

• Trævindue med højt indhold af kernetræ har lang levetid. Alt efter type af træ skal det vedligeholdes mellem hvert ottende og hvert tiende år. Men så kan levetiden også nå op mod 100 år. Farver til trævinduer findes i alle nuancer. Trævinduet er det letteste vindue at reparere.
• Vinduer af hårdt træ skal overfladebehandles hvert andet eller tredje år. Men korrekt behandlet kan de have en levetid på op mod 100 år.
• Træ med alu kappe: Kernetræ med en alu kappe på vinduets yderside. Kræver mindre vedligeholdelse. Den udvendige vedligeholdelse kan som hovedregel klares med vask af vindue og at efterse og smøre hængsler. Ridser i alu kappen kan udbedres. Træ/alu vinduer er meget vejrbestandige og har lang levetid. Farvevalget kan være begrænset.
• Plast kræver ikke anden vedligeholdelse en vask og eftersyn/smøring af hængsler og beslag. Men plastvinduet holder sjældent mere end omtrent 30 år. Farvevalget til plastvinduer kan være begrænset.

Vinduets svagest punkt er bundfalsen, hvor fugt og regnvand samles. På nogle vinduestyper har bundfalsen en lille hældning ud ad, så kondens og regnvand løber af.  Nogle vinduer har bundfals med aluminiums kappe eller den kan lavet af et højisolerende, langtidsholdbart materiale.

Miljømæssigt er trævinduet et godt valg. Træ kan repareres, det er en fornybar ressource og det er lettere at genanvende eller destruere, når vinduet skal kasseres.

Ved udskiftning af vinduer eller yderdøre er der krav til, at: ”Den nye bygningsdel skal opfylde krav i BR18 til varmeisolering. Det vil sige, at der er krav til energitilskud for vinduer og U-værdi for døre,” uanset om det er rentabelt eller ej.

Der er forskel på, hvilke krav der gælder, afhængig af om du bygger om, bygger til eller bygger nyt. Tal med din tømrermester, en arkitekt eller energirådgiver for at få den korrekte rådgivning.

Kravet gælder alle nye vinduer, der erstatter gamle vinduer. Det er muligt at få dispensation, hvis boligen er bevaringsværdig eller fredet, og der i fredningen er krav til vinduernes udformning.
Køber du vinduer, der er mærket A, opfylder du de skærpede krav til Bygningsreglement 2018, som blev indført 1. februar 2021.

Typer af glas, når en rude ikke bare er en rude

Energirude
Den moderne energirude er udformet til at holde på varmen. Solens lys og varme lukkes ind, men energiruder forhindrer, at varmen slipper ud.  Det kan lade sig gøre fordi hulrummet imellem energirudens glas er fyldt med argon gas, der virker isolerende. Dertil har ruden en meget tynd metalfilm, der lader solens stråler trænge ind, men ikke trænge ud igen. Derved bidrager ruden til en passiv opvarmning af rummet. Det kaldes, at energibalancen er positiv, når der, målt over et år, trænger der mere (sol)energi ind gennem ruden, end der slipper energi ud.

Til helårshuse er kravet i dag, at det skal være 3lags glas. Hvorimod til sommerhuse kan 2 lags stadig anvendes.

Solafskærmning og lysindfald
Varme og lysindfald i rummet er et gode, men i rum med store glaspartier mod syd og sydvest, kan det forvandle rummet til en sauna.

Igen kan valget af glas gøre en forskel. Det er muligt at få klart glas med en belægning, der skærmer mod en for voldsom indtrængning af lys og varme. Belægningen gør ruden en anelse mørkere.  Alternativt kan solafskærmning i form af markise, gardiner eller persienne hjælpe.

Lydisolerende
Hvis du bebor i et område belastet af støj, kan lydisolerende ruder gøre en stor forskel. En lydisolerende ruder kan dæmpe op mod 30-50% og en formindskelse på blot 10 db. vil have stor betydning. 

Ornamenterede glas
Det er rart at kunne se ud af sine vinduer, men det er ikke så rart, når andre bare kan kigge ind. Her kan det matterede eller ornamenterede glas være en løsning. De ornamenterede ruder tillader samme lysmængde i at trænge ind, men mønsteret i glassets overflade spreder lysets stråler og gør det svært at se igennem.

Sikkerhedsglas
Sikkerheds glas kan være lamineret glas eller hærdet glas. Formålet med sikkerhedsglas (security glass) er at forhindre personer i at komme til skade, hvis ruden går i stykker. Et godt eksempel på et lamineret sikkerhedsglas er bilruder. Her vil almindeligt glas udgøre en fare, hvis det splintrer ved stenslag eller sammenstød. Tilsvarende er der steder i boliger og institutioner, hvor det er nødvendigt med sikkerhedsglas. Hvis ruden er placeret, så vi kan støde ind i den og glasset går itu, vil et sikkerhedsglas mindske risikoen for skæreskader. Sidder ruden lavt giver det risiko for fald. Det kan forhindres ved at anvende sikkerhedsglas f.eks. hærdet glas eller lamineret glas. Lamineret glas går i stykker, men limen og lamineringen forhindrer det i at splintrer og kan forhindre et fald gennem ruden. Hærdet glas har fået en special forarbejdning, der gør, at det er mange gange stærkere end almindeligt glas. Det er ikke brudsikkert, men betydeligt sværere at slå i stykker. Skulle det gå i stykker, vil det gå i små uskadelige stykker.

Tyverisikring
Ved træ/alu ruder kan den yderste kappe af aluminium ikke tages af, når vinduet er lukket. Det besværliggør i høj grad tyvens forsøg på indbrud. Sikkerhedsbeslag og hængsler i god stand er med til at forebygge indbrud. Det gælder også Kældervinduer. Her er det desuden en god ide, at kældervinduet ikke er skjult bag buskads, der kan give en indbrudstyv arbejdsro.

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, når det kommer til udskiftning af facadevinduer og døre, så kontakt os på telefon 75 83 33 55. Vi står klar til at hjælpe og guide dig og kommer gerne med et uforpligtende tilbud. Vi holder til i Vejle, hvor vi hjælper kunder i det omkringliggende område herunder især Vejle, Fredericia og Kolding.